Hvad er konfirmation?
Ordet kommer af latin confirmare, der betyder at bekræfte eller styrke. I folkekirken er konfirmationen en gudstjeneste, hvor den unge siger ja til den dåb, de fleste fik som små. Præsten minder om dåben og trosbekendelsen, konfirmanden svarer ja, og præsten lægger hånden på konfirmandens hoved og beder en velsignelse over ham eller hende.
Man skal være døbt for at blive konfirmeret. Er den unge ikke døbt, kan dåben ske i løbet af konfirmationsforberedelsen eller i forbindelse med selve konfirmationen. Tal med præsten om det i god tid.
Konfirmationsforberedelsen
Før dagen går de unge til konfirmationsforberedelse hos præsten i sognet, som regel i 7. eller 8. klasse. Her taler man om kristendom, kirkens traditioner, salmer og de store spørgsmål om liv, tro og fællesskab. Hvornår og hvordan forberedelsen foregår, varierer fra sogn til sogn, så sognets hjemmeside eller præsten er det bedste sted at starte.
Dagen i kirken
Konfirmationerne ligger typisk i foråret, og datoen fastsættes af kirken. Konfirmanderne mødes som regel lidt før gudstjenesten, og familien får ofte at vide, hvor mange pladser der er til hver konfirmand. Salmerne vælges af præsten, nogle steder sammen med konfirmanderne. Efter gudstjenesten er der tid til billeder foran kirken, før festen begynder.
En gammel tradition
Konfirmationen blev indført ved lov i Danmark i 1736 og var i mange år en pligt. I dag er den frivillig, og mange unge vælger den stadig, for troens, familiens eller traditionens skyld. Konfirmationen ændrer ikke ved medlemskabet af folkekirken: man bliver medlem ved dåben.
Blå mandag
Mange steder har konfirmanderne fri fra skole dagen efter konfirmationen. Traditionen kaldes blå mandag, og for mange er det en dag i byen med vennerne, ofte med nogle af gavepengene på lommen.